Posten har lige været her…

Der er en sproglig kunstart, som længe har fascineret mig. Den styrer helt uden om holdninger og meninger. Skulle den støde nogen, vil det være ved et tilfælde. Det drejer sig om kunsten at konstatere det åbenlyse.
– Posten har lige været her
– Det er meget koldt i dag
– Jeg har sparet 25 kroner i Brugsen
I mange år irriterede det mig, når folk ikke kunne finde på noget mere genialt at tale om. En rask debat, en vidtløftig samtale, dybsindige refleksioner og ord proppet med personlig udvikling. Men konkretisterne har virkelig fat i den lange ende, og jeg holder mere og mere af kunsten at konstatere det åbenlyse.
Jeg tror, det er et privilegium, der er folk forundt, der helt hviler i deres holdninger og har ment det, der var nødvendigt at mene. Min far er en sand ekspert i at tale om posten og gode tilbud hos købmanden. Vi kan tale i lang tid om, hvad vi har sparet i Brugsen. Der er noget meget hjemligt ved det. Jeg kan også lide at tale om, hvad jeg har sparet.
Det er ikke fordi, vi aldrig har debatteret. Jeg ved, hvad min far står for, og hvad han mener om mange ting. Vi debatterede meget omkring køkkenbordet, da jeg var yngre, og min mor stadig levede. Min mor var ikke en stor konkretist. Hun talte ofte flyvsk fesprog, som jeg selv gør det. Derfor var der plads til både postbud og refleksioner i køkkenbordsdemokratiet.
Måske kan jeg særligt lide det, fordi der er så meget at mene i dag. Jeg kan nogle gange blive helt træt af at have så mange holdninger til alt muligt. Der er noget svært befriende i at ty til det åbenlyse i en kompleks verden. Hverdagen. Posten. Købmanden.
I dag var der roastbeef til halv pris i Irma. Den glæder jeg mig til at spise.

Kærlige hilsner
Alice